Ö-TOPIA

søndag den 1. marts 2009

Nutidsscenarie.. kommer snart

En kort update: 

1. Vi har besluttet at vente med at lægge vores endelige aflevering om nutidsscenariet ud på bloggen til onsdag fordi vi skal ud og lave feltarbejde i Århus tirsdag. Vi forventer at feltarbejdet kan være med til at sige noget om hvordan andre opfatter Samsø lige nu og desuden at få inspiration til nye vinkler på "ø-imaget." Feltarbejdet skal således være med til at kvalificere nutidsscenariet. 

2. Feltarbejdet består (som det også er skrevet i referatet) i en rundspørge omkring hvornår århusianerne sidst har været på Samsø og hvordan deres billede er af øen generelt. Dette skal bruges i en senere komparativ analyse i forhold til øboernes egen opfattelse af øen. Feltarbejdet bliver gruppens første "rigtige" feltarbejde og kommer nok også til at fungere som en mulighed for at "finde sig selv" i feltarbejdet inden vi drager til Samsø.

Til overvejelse...

Jeg har desuden tænkt på om vi i gruppen skal prøve at være lidt mere visuelle/kreative når vi arbejder.. Jeg har selv lidt svært ved at tage det på mig som en arbejdsmetode der leder til noget, men fornemmer at det er meget vigtigt i forbindelse med udformningen af scenarierne (sådan som det præsenteres for os i proces- og scenariedesign) Hvad er jeres tanker omkring dette? Hvordan kan vi implementere kreativiteten i vores gruppe-arbejde allerede nu?

Og til sidst et par konstateringer til fri brug...
Synes det er værd at huske på hvad vi lærte af torsdagens møde: 
- at være konsekvente i forhold til de beslutninger vi træffer i processen 
- at prøve at se muligheder fremfor begrænsninger. 

Ros til os alle for at vi fik holdt et super godt møde i torsdags hvor vi virkelig fik samling på vores proces!  

Det var alt herfra

Anna

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start