bump on the road
når man arbejder med teknologier som ikke er kommercialiseret endnu, kan man godt komme ud for at ramme nogle blindgyder. den teknologi vi arbejder med hedder augmented reality, som i sin kerne handler om, at tillægge virkeligheden en ekstra dimension, eller lag om man vil. dette lag, kan kun ses igennem specialfremstillet briller, computerprogrammer og senest som mobilapplikationer. som nævnt ovenfor er denne teknologi ikke udbredt til den gængse folkemasse endnu, og derfor findes der ikke en færdig applikation, som man på få minutter kan installere. vores "bump on the road" viste sig, da vi skulle have installeret denne applikation, med hjælp fra en ekspert inden for området, der arbejder for Innovation lab. da han skulle installere ARtoolkit, som programmet hedder, kom der hele tiden fejlmeldinger op. til hver fejlmelding skulle der installeres "drivere" til at afhjælpe fejlmeldingen. da "vi" havde siddet med det i et stykke tid, stoppede vi med at prøve at få det til at virke.
"hvad gør vi nu" tænkte vi, for det var meningen at vi skulle have computeren med ARtoolkit med til samsø i går (torsdag d.23), for at kunne vise folk hvordan det ville se ud og fungere. men så kom vi i tanke om, at Innovation Lab har noget AR udstyr, som allerede er opsat, og vi ved hjælp af en model af kanhavekanalen, ville kunne vise folk hvordan vores design skulle se ud.
små hurdler kan man aldrig undgå når man laver projekter, men man må bare arbejde uden om dem, og tit leder de gruppen i en retning som er bedre for det samlede udfald.

0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start