wow what an eye opener

vi har den sidste uges tid gået og grublet over, hvordan vi kan få kanhavekanalen medieret på bedste vis. hologrammer og touch screen(s) har været de to teknologier vi har kredset over i denne tid, og vi havde lavet en fysisk mock up, der viste hvad vi ville lave.

men i går skete der så noget virkelig fedt i vores gruppe. vi fik øjenene op for en fantastisk teknologi kaldet augmented reality. augmented reality er en teknologi, hvor man gennem nogle specielle briller kan se 3D figurer, ved at brillen aflæser et mønster, som bliver omdannet til disse figurere. dette giver os en mulighed for at genskabe kanalen mm. virtuelt i 3D, og man ville kunne bevæge sig rundt i dette univers.

dette må siges at være vores største opdagelse indtil videre, da det for os alle var en virkelig WOW oplevelse, at se hvad denne teknologi kunne bruges til, og det har givet os blod på tanden for at udforske dette virtuelle univers. på baggrund af dette kom kreativiten helt op i gear, og det udartede sig i en kasse, hvor det ligner man kigger igennem et par augmented reality briller.

vi glæder os meget til at arbejde mere med dette projekt, og vil holde bloggen opdateret med billeder osv.

Nutidsscenarie Version II.

Vores nutidsscenarie tager udgangspunkt i en ferieoplevelse på Samsø i off-season. Vinterhalvåret er på Samsø en rolig tid, hvor de fleste seværdigheder er lukket og kun få turister er på øen. Øens egentlige turistattraktion; naturen er for mange turister knyttet til sommeren hvilket selvfølgelig begrænser ø-oplevelsen i vinterhalvåret.

I marts måned tog vi som turister til Samsø. Vi glædede os og var spændte på at se hvad øen kunne tilbyde. Turen begyndte, da bilen stod på bildækket på færgen og vi sad i færgens café og spiste frokost. Vi snakkede om vores forventninger til turen og de ting vi allerede vidste om øen, som for eksempel Samsøs skønne natur. Efter 1 ¼ time på færgen så vi for første gang havnen i Kolby Kås. Vi kørte gennem Kolby Kås gader mod Tranebjerg, fordi vi havde besluttet os for at gå en tur i byen før vi kørte videre til Norby, hvor vi havde reserveret en ferielejlighed. I Tranebjerg fandt vi hurtig turistbureauet og tog nogle informationer bl.a. den officielle turistbrochure og en aktuel ”Vi har åben”-folder, en brochure om alle åbne butikker og aktiviteter. Derefter kørte vi videre til Nordby, mens vi betragtede Samsøs dejlige natur. Undervejs begyndte vi at læse i de forskellige brochurer fra turistbureauet og snakkede om hvad der kunne være interessant at gøre som turist. Pludselig sagde en af os: ”Hov har i set, det er Kanhavekanalen”. Og så huskede han pludselig, hvad han har læst om kanalen i ”Turen går til Samsø”. Derfor kørte vi tilbage til P-pladsen ved kanalen og gik en tur langs dette historiske fodaftryk. Kanalen så ikke særlig spektakulær ud. Der var kun et skilt ved vejen som eneste information og to små tavler med kort information om hvornår kanalen kan dateres tilbage til og hvad den har været brugt til. Da vi havde læst de to tavler stod vi tilbage med en række spørgsmål som tavlerne ikke havde givet svar på samt en voksende interesse for hvordan vikingetidens Samsø så ud. Under resten af vores ophold på øen mødte vi ikke flere informationer om vikingetiden på Samsø. Derfor kørte vi hjem med en fornemmelse af, at Samsø ikke havde nogen stor betydning i vikingetiden og glemte efter et stykke tid vores interesse for vikingerne på Samsø.

Afsluttende kan vi altså konstatere at vores forventninger omkring Samsøs smukke natur blev indfriet. Vi så en del af naturen, mens vi var derovre og blev som alle andre turister betaget af den rige natur. Vi fik os dog også, ved Kanhavekanalen, en oplevelse med hjem som vi ikke havde forudset på forhånden. Det er dog vores indtryk at vores natur- og historieoplevelse af Samsø kunne have været mere udbygget hvis man havde formået at formidle Kanhavekanalen på en mere indlevende måde. Vi står altså tilbage med en oplevelse af, at det historiske potentiale i Samsøs Kanhavekanal ikke formidles til fulde på nuværende tidspunkt. Det er vores oplevelse at Samsøs autentiske vikingetidsfortælling hermed går tabt.

Fra frustration til operationeltbillede

For at komme ud af de frustrationer vi havde efter sidste vejledningsmøde, hvor det gik op for os at de ideer vi havde ikke holdt vand i forbindelse med en designprocess, tog vi vores tur til samsø op til genovervejelse. i denne forbindelse kom vi til at tale om vores oplevelse af Kanhavekanalen. Denne kanal blev i sin tid brugt af vikingerne til at skyde genvej tværs over Samsø.

Visionen:

Vores overordnede vision forbliver stadig den; at vi ønsker at lave noget på Samsø i off-season som tager udgangspunkt i et på Samsø uudnyttet potentiale. Herunder kommer visonen; Hvordan kan vi formidle Samsø som vikingernes samlingsø. Og slutteligt den helt håndgribelige vision; hvordan kan Kanhavekanalen eksponeres bedre, som det stykke Danmarks historie den er.

Det operationellebillede:

Det operationellebillede vi udarbejdede på baggrund af vores samtale, finder sted ude ved kanalen, og skal være en form for virtuel interaktion mellem kanalen og den besøgende. Ideen er at man skal kunne interagere inden for de områder som har ens interesse. Det kan således være at brugeren ønsker viden inden for konstruktionen af selve kanalen, og der ud fra interageres der med designet. Outputtet af interaktionen med designet vil blive vist nede i kanalen ved hjælp af et hologram, således at vikingetidens Kanhavekanal bringes til live igen.

Feltstudie på Samsø

I sidste uge, drog Ö-Topia til Samsø, fra mandag til tirsdag. Hovedformålet med turen, var at få kortlagt hvad der er af muligheder på Samsø, og for at få et førstehånds indtryk af Samsø i off-season. Vi havde på forhånd skabt kontakt og planlagt vores feltarbejde med hjælp fra Team Samsø mf. der samtidig også hjalp os med at samle 5 informanter til en fokusgruppe. Desuden havde vi selv taget kontakt til en konservesfabrik nær Tranebjerg, hvor vi havde fået lov til at dele spørgeskemaer rundt.

Spørgeskemaer blev dog ikke modtaget særligt godt, da vi delte dem ud i deres frokostpause og derfor antog det for værende et irritationsmoment for dem. Dog fik vi samlet en god mængde data, der kunne give os et lille indblik i hvad folk lavede og ønskede sig af hvad der skulle ske/ ikke ske på Samsø i off-season.

Senere om mandagen drog vi så ud til labyrinten, hvor vi havde sat ejeren i stævne til at fortælle os om denne attraktion, samtidig med at han førte os igennem den. Det vi fik ud af gennemgangen, var at han var åben for at der skulle ske noget i labyrinten i off-season, men har ikke formået de sidste år at holde åbent i denne periode, da der simpelthen ikke har været besøgende nok til at det har kunnet betale sig. Én af de ting han kunne forestille sig, ville tilføre flere besøgende i labyrinten, ville være hvis der blev skabt et fællesskab mellem de forskellige interssenter for turister på Samsø. I dette perspektiv kunne man forestille sig at labyrinten skulle indgå i en pakkeløsning, hvor man feks køber en forlænget weekend incl overnatning, færgeoverfart, restaurantbesøg og div attraktioner.

Sidst på dagen mødtes vi med vores fokusgruppe, hvor vi satte dem til at løse et par opgaver inden for to kvalitative undersøgelsesmetoder (cultural probes og extreme characters), før vi afsluttede med et opsamlende interview.

Efter denne dag havde vi følelsen at vi havde fat i nogle gode pointer fra vores feltarbejde, som vi kunne bruge til vores projekt. På baggrund af vores feltarbejde ville vi så redigere vores nutidsscenarie. Men i samtalen med vores underviser fandt vi ud, at vi have en forkert tilgang til designprocessen og er faktisk var kørt fast. Reflekterer vi over dette ser vi et problem med at opfylde studiets krav og samtidig 7-kommuners ønske til at tiltrække flere turister i off-season. Efter samtalen med vores underviser er gruppen meget frustreret og vi aftalte at holde en research-pause for at kunne lære at forstå designprocessen forløb.

Til vores møde i dag, har vi så opsamlet de resultater og vi gerne vil fastholde i vores tidligere vision. Vores gamle vision er blevet specificeret og lyder nu: "Hvodan kan vi skabe et tredje sted hvor befolkningen (samsingerne) kan kommunikere sammen og turisterne kan se/høre/smage hvad der sker på Samsø?". Denne specifikation baserer sig på de informationer vi fik ud af feltarbejde: Det er samsingernes opfattelse at der sker en masse på Samsø i off-season, men at turisterne ikke har mulighed for at se dette som udenforstående. Her ligger et dilemma, vi gerne vil løse: Er der noget vi kan synliggøre? Og kan vi udforme noget der kan synliggøre "det noget"?

Vi har idag besluttet at vi vil gennemgå processen igen dog i et mindre omfang da vi også har et tidsmæssigt hensyn at tage. Vi vil begynde med at omskrive vores nutidsscenarie.

Billede til aflevering 1

Hov det virkede vidst ikke lige med det billede midt i afleveringen, men her er det

Aflevering 1

Designprocessens nutidsscenarie

Vision

Gruppen har indtil videre valgt det som sin vision at udforme et design på Samsø som skal udspille sig i øens lavsæson, altså perioden fra uge 44 til uge 14, og som enten tager udgangspunkt i øens allerede eksisterende ressourcer eller som sætter disse i et nyt perspektiv.

Fremgangsmåde

Gruppen har først og fremmest foretaget en såkaldt desk-research hvor hvert gruppemedlem har indsamlet relevant information ud fra en grov inddeling i områderne; turistaktiviteter, erhvervsliv, kulturelle tilbud og sociale tilbud. Resultaterne af denne research er inkorporeret i projektets nutidsscenarie som en generel tilgang til Samsø. Herefter har gruppen ud fra researchen og visionen udformet yderligere 5 spørgsmål eller temaer som vi vil arbejde videre med og disse er som indgangsvinkel til gruppens senere feltarbejde besvaret af Gitte Strandridder fra Destination Samsø og af en leder fra Team Samsø der kan betegnes som en art eventbureau på Samsø. Endelig har vi, også som indgangsvinkel til vores senere feltarbejde, valgt at lave en rundspørge blandt familie og bekendte. Disse respondenter repræsenterer et bredt befolkningsudsnit idet der er en stor spredning i alder, køn og geografisk placering og har derfor også givet en række interessante svar. Denne rundspørge fokuserer på respondenternes tanker omkring ø-oplevelsen generelt og af Samsø specifikt. Desuden indeholder denne rundspørge et spørgsmål som angår hvilke aktiviteter vores respondenter foretager sig i vintersæsonen set i forhold til sommerens aktiviteter. Det er tanken at denne rundspørge kan bruges komparativt i forhold til vores senere feltarbejde på Samsø.

Gruppens proces ser på baggrund af ovenstående fremgangsmåde således ud nu:

NB. Dette er selvfølgelig en meget forsimplet skitse der ikke illustrerer de overvejelser gruppen har været igennem undervejs, men som primært fokuserer på fremgangen i projektet.

Nutidsscenarie

Adgangen til Samsø er begrænset idet alle der skal til eller fra øen skal færgeturen der tager ca. 1 ½ time. Dette faktum betyder til gengæld at de fleste turister overnatter minimum en nat på øen. Højsæsonen for turister på Samsø er uge15-43 hvilket selvfølgelig efterlader uge 44-14 som lavsæson. Det lokale erhvervsliv er begrænset til de mest nødvendige erhverv såsom frisører, købmænd og lignende. Øens største erhverv er landbrug idet der findes cirka 250 landmænd på øen. Der findes 3 efterskoler, 4 skoler samt en højskole på øen. Samsø har et rigt foreningsliv der samles under det såkaldte Samsø netværk og som også er arrangør af en række sociale aktiviteter. På Facebook kan man finde et utal af grupper der er relateret til Samsø blandt andet den såkaldte After dark hvor de lokale mødes om at lave spændende arrangementer om aftenen. Vi har indhentet citater fra en af disse Samsø-facebook grupper og disse vægter især de ekstraordinære naturoplevelser og roen som det der gør øen til noget særligt. Udover naturen brander øen sig også på vedvarende energi og har et såkaldt energiakademi.

Vi har, som skitseret, opstillet 5 spørgsmål som vi vil arbejde med i vores videre proces. Disse er:

1. Hvilke ekstraordinære aktiviteter findes der på samsø om vinteren (drosler øen egentlig ned (hvor mange butikker osv lukker ned I off season))?

2. 2. Hvilke værdier ligger til grund for fælleskabet på samsø? (Åbent/ lukket?)

3. 3. Hvad er en genuin samsøoplevelse? (for samsøboeren)

4. 4. Hvad vil samsingerne gerne selv ha I off season?

5. 5. Hvilke befolkningsgrupper findes der på samsø? Fordeling?

Hvad svarer samsingerne mon på disse spørgsmål?

Besvarelser fra Gitte Strandridder og lederen af Team Samsø.

1. Hvilke ekstraordinære aktiviteter findes der på samsø om vinteren (drosler øen egentlig ned (hvor mange butikker osv lukker ned I off season))?

Her lægges der vægt på det rige foreningsliv som en af de store aktiviteter, for borgerne om vinteren, selvom samsø kun har ca. 4100 indbyggere er der registeret hele 145 foreninger (incl. sportsforeninger) på øen. Derudover har øen også en meget aktiv og flittigt brugt aftenskole. Netværk Samsø holder endvidere et månedligt arrangement som fungerer, som en slags interessedating hvor folk kan mødes og finde andre med samme interesse og derved skabe interessefællesskaber.

Den altoverskyggende vinteraktivitet/event er dog Besser (Alstrup) Revyen, som bliver udsolgt på under et kvarter og er det helt store vintertilløbsstykke for ægte samsinger.

I off season er det stort set kun supermarkeder og butikkerne i Tranebjerg, samt enkelt hoteller som holder åbent og der er ikke nogle deciderede turist rettede aktiviteter.

2. Hvilke værdier ligger til grund for fælleskabet på samsø? (Åbent/ lukket?)

Der kan ikke tales om at der ligger egentlige værdier til grund for det samsiske fællesskab, men tid er en vigtigt faktor om vinteren hvor dette fællesskab blomstrer. De mange og forskelligartede fællesskaber på øen er i især udtrykt i vinterens alsidige foreningsliv. I forbindelse med kommunalreformen diskuteredes en selvstændig kommune eller sammenlægning med Århus. Spørgsmålet om selvstændighed skiller stadig vandene.

3. Hvad er en genuin samsøoplevelse? (for samsøboeren)

Samsø er en slag mini Danmark hvor alle former for landskab er repræsenteret og derfor er en Samsø oplevelse en naturoplevelse. Endvidere er også roen på Samsø en stor del af oplevelsen sammen med de mange vejboder som gør afstanden fra jord til bord kort. Det hele er med til at skabe en nærmest Morten Korch lignende stokrose og bindingsværksidyl som signalerer ro og fordybelse.

4. Hvad vil samsingerne gerne selv ha I off season?

Uden forsæsonen ønsker samsingerne sig tid til afslapning og tid til hinanden. Det er om vinteren at det ”rigtige” øliv leves. Nok kommer mange turister til samsø for at opleve naturen og roen, men for samsingerne er sommeren en stresse periode og de vil derfor om vinteren gerne have tid til egen adspredelse. Endvidere bruger samsingerne ofte vinterperioden til at tage på ferie, dette bunder i det faktum at de fleste samsinger er beskæftiget inden for turistbranchen om sommeren.

5. Hvilke befolkningsgrupper findes der på samsø? Fordeling?

Samsø har som de fleste øer overvægt af ældre og underskud af unge, der for langt de flestes vedkommende rejser fra øen i forbindelse med uddannelse. Kontakt gerne Samsø Udviklingskontor for at høre nærmere om dette. I kan også kontakte Samsø Posten og få tilsendt det vi her på øen kalder for "Sladrehanken". Det er Samsø Håndbogen, som oplyser en del om kommunen og har en lille omtale af alle foreninger. http://www.ecoanalyse.dk/menu.asp

Hvad mener andre om ø-oplevelsen, Samsø og om aktiviteter i vintersæsonen?

Vi stillede vores respondenter følgende spørgsmål:

1. Nævn 3 ord du forbinder med ø-oplevelsen generelt?

2. Nævn 3 ord du forbinder med Samsø?

3. Hvilke særlige aktiviteter deltager du i, i vintersæsonen frem for om sommeren? - Hvad foretager du dig mest i vintersæsonen?

Svarene fra vores respondenter var som nævnt meget forskellige men faldt nogenlunde som følgende:

1. Natur (strand, hav, sol, vind), lokalbefolkning, idyl, afsondrethed, uberørt, stilhed, harmoni, palmer, hængekøje, telt, sommer, ferie, færgetur, picnic, kulturhistorie, spejder-tur, hygge.

2. Natur (Strand), grønne marker, festival, uberørt, moderne, kvalitetspræget, Samsø kartofler/egnsretter, tv-serien Strisser på Samsø, Århus, hospital, cykeltur/camping, idyl, stokroser, sommerhus, ferie, sand, lækker sommerland, sommerhus, tøjmærket "Samsøe&Samsøe", folkedragter (de skulle være specielle), Poul Krebs, færgetur, mig selv (hedder Samsø til mellemnavn)

3. Indendørs aktiviteter/hjemmelig hygge (spiller spil), fysisk træning (i motionscenter) – går til gymnastik (foreningsliv) - svømmehal, biograftur, kører med bus, skøjter, spiser risengrød, tænder stearinlys, går I byen, sover længe, kultur, familieliv, går mere i kirke, går lang tur når det er fint vejr, læser.

Det interessante ved disse svar er at de fleste respondenter forbinder både ø-oplevelsen og Samsø-oplevelsen med sol, sommer og idyl. Der er kun få ord som stilhed, fred og ro der signalerer at folk måske også tænker på øen om vinteren, men de fleste giver altså udtryk for at de besøger øer i sommerhalvåret. Dette er måske en udfordring for vores design hvor vi gerne vil forbinde ø-oplevelsen med vinteraktiviteter som de beskrevede under punkt tre. Desuden kan vi konstatere at de aktiviteter folk foretager sig i vinterhalvåret først og fremmest foregår i hjemmet eller i nærheden af det. Det bliver interessant for gruppen at se hvorvidt disse aktiviteter er de samme som samsingerne praktiserer i vinterhalvåret.

Dette er altså det scenarie som gruppen indtil videre har formået at skitsere. Arbejdet frem mod scenariet har ledt til nye spørgsmål og problemstillinger som gruppen i sit nært forestående feltarbejde på samsø vil søge at udforske.

Nutidsscenarie.. kommer snart

En kort update: 

1. Vi har besluttet at vente med at lægge vores endelige aflevering om nutidsscenariet ud på bloggen til onsdag fordi vi skal ud og lave feltarbejde i Århus tirsdag. Vi forventer at feltarbejdet kan være med til at sige noget om hvordan andre opfatter Samsø lige nu og desuden at få inspiration til nye vinkler på "ø-imaget." Feltarbejdet skal således være med til at kvalificere nutidsscenariet. 

2. Feltarbejdet består (som det også er skrevet i referatet) i en rundspørge omkring hvornår århusianerne sidst har været på Samsø og hvordan deres billede er af øen generelt. Dette skal bruges i en senere komparativ analyse i forhold til øboernes egen opfattelse af øen. Feltarbejdet bliver gruppens første "rigtige" feltarbejde og kommer nok også til at fungere som en mulighed for at "finde sig selv" i feltarbejdet inden vi drager til Samsø.

Til overvejelse...

Jeg har desuden tænkt på om vi i gruppen skal prøve at være lidt mere visuelle/kreative når vi arbejder.. Jeg har selv lidt svært ved at tage det på mig som en arbejdsmetode der leder til noget, men fornemmer at det er meget vigtigt i forbindelse med udformningen af scenarierne (sådan som det præsenteres for os i proces- og scenariedesign) Hvad er jeres tanker omkring dette? Hvordan kan vi implementere kreativiteten i vores gruppe-arbejde allerede nu?

Og til sidst et par konstateringer til fri brug...

Synes det er værd at huske på hvad vi lærte af torsdagens møde: 

- at være konsekvente i forhold til de beslutninger vi træffer i processen 

- at prøve at se muligheder fremfor begrænsninger. 

Ros til os alle for at vi fik holdt et super godt møde i torsdags hvor vi virkelig fik samling på vores proces!  

Det var alt herfra

Anna